Coris restauranter

Restauranter i Cori

Cori har omkring 10 restauranter, der næsten udelukkende frekventeres af lokalbefolkningen. Alle har et solidt køkken med gode og friske råvarer – enkelt og uden de store raffinementer. Får du trang til lidt mere raffineret mad, kan du besøge byens nyeste restaurant (se nedenfor), køre til Rocca Massimo eller vælge en menu på Cincinnato – et af byens 3 vin-cooperativer.

Zampi ligger ved Piazza Signina .. et godt spisested. De er bedre til at lave mad end til at lave hjemmeside

De bedste spisesteder

Zampi på Piazza Signina (lidt nede ad Via Giacomo Leopardi der går mod højre fra baren 2 caffe deco ) er et godt sted at slå sig ned, den dag eller aften, man ankommer. Deres antipasto della campagna er rigelig, deres lam a la cacciatore (sauce med eddike og rosmarin) og på grill er som regel super og så har de Marco Carpinetteos økologiske vin som husets. Fra foråret 2016 har Zampi fået fisk og skaldyr på menuen. Prøv fx deres muslinger (saute della cozze) eller spaghetti alla vongole. Se TripAdvisor

Tæt ved Zampi finder du den lille Taverna dei Golosi (ædedolkenes taverna) med god og rigelig mad og charmerende betjening til rørende priser.

I bunden af Cori, lige efter broen, er en ny restaurant De Nuouvo e D’Antico netop åbnet. Den benytter, lige som de andre restauranter, udelukkende lokale råvarer og fusionerer tradition med innovation. Dermed byder den på mere raffineret mad end de andre restauranter i Cori. En smuk have gør den ekstra attraktiv om sommeren. I skrivende stund har jeg ikke spist der, men det vil jeg meget snart ændre på. Se Tripadvisor

Aftensmad med udsigt

Et af Cori tre vin-cooperativer, Cincinnato, åbnede for nogle år siden en restaurant med smuk udsigt til vin-markerne. Restauranten er kun åben torsdag, fredag og lørdag – bestil bord og vælg deres menu, hvis du vil have den bedste oplevelse og undgå lang ventetid. Cincinnatos hvidvin har modtaget mange priser i fx Vinitaly. Se video om Cincinnato her.

Sette Camini (”De syv skorstene”) i bjergene på vej mod Norma (5-7 min.) er efter sigende blevet god efter en lidt dårlig periode. Her er en fantastisk flot udsigt og en dejlig legeplads til børnene. Om aftenen er der fin udsigt til Cori by light. Se Tripadvisor.

Det samme gælder på Fontanella del Prato, der også ligger oppe i bjergene… ca.en km længere ude end Sette Camini. Her sidder man nærmest ude i landskabet og spiser – og solnedgangen herfra er ubeskrivelig. Se lidt her.

Fremragende udsigt og virkelig god mad får man også på L’arcangelo i Rocca Massimo – 15 minutters kørsel opad http://www.locandadellarcangelo.it/. Bestil et bord udendørs under vinrankerne i den varme tid. Derfra har du hele Pontinaen for dine fødder. Køb noget af deres hjemmelavede appelsinmarmelade med hjem.

Cooperativet Pietra Pintra få km uden for murene mod Doganello får man ikke bare den skønneste olivenolie – her er også dejligt at sidde og spise med udsigt til Cori by light.

1. februar 2018 åbnede en ny restaurant på Croce pladsen i Cori Valle – den lave del af byen. Da Zi Ciuffa Franschetta hedder den – jeg ved at gode grunde ikke noget om den. Umiddelbart lyder den helt traditionel … måske lidt til det unge, men ikke-sofistikerede publikum. Her er dens facebook-side.

Hvis man vil smovse i fisk og skaldyr, kan man smutte til Anzio (tripavisor), San Felice Circeo (Tripadvisor) – jeg foretrækker den gamle bydel, der ligger på bjerget . eller ned til kysten fra Latina mod syd og forbjerget Circeo.

Se også tips i Gæstebogen

Lokale restauranter i Cori

Cori har omkring 10 restauranter, der næsten udelukkende frekventeres af lokalbefolkningen. Alle har et solidt køkken med gode og friske råvarer – enkelt og uden de store raffinementer.

Cori legendariske pizzaria Vesuvio, på Piazza Romana i bunden af byen, hvis pizzaer havde fået guldmedalje, er desværre lukket – ejerne er vist flyttet tilbage til Napoli. I Vesuvios lokaler er åbnet en anden restaurant med lokale retter.

Hos Checco der ligger i Via delle Repubblica spiste vi meget en gang, men så blev det dårligere, oplevede vi. Fra gæster har vi lige hørt, at den er blevet god igen, og det var også vores oplevelse, sidst vi var der. Især er deres pastaretter gode – fx deres Amaticiana. Vi kommer der næsten udelukkende, når vi har tænkt os at spise pasta. Læs her.

Cooperativet Pietra Pintra få km uden for murene mod Doganello får man ikke bare den skønneste olivenolie – her er også dejligt at sidde og spise med udsigt til Cori by light.

Cettecamini (”De syv skorstene”) i bjergene på vej mod Norma (5-7 min.) er efter sigende blevet god efter en lidt dårlig periode. Her er en fantastisk flot udsigt og en dejlig legeplads til børnene. Og aftenen er der fin udsigt til Cori by light.

Det samme gælder på Fontanella del Prato, der også ligger oppe i bjergene…ca.en km længere ude end Cettecamini. Her sidder man nærmest ude i landskabet og spiser – og solnedgangen herfra er ubeskrivelig. Se lidt her.

Se også tips i Gæstebogen

Profil

Huset ligger på de allerbedste m2 i Cori. I det historiske centrum af Cori Monte (den høje bydel) ligger huset lige i svinget, der hvor via della Republica glider over i via Veneto og landskabet åbner sig mod havet og Pontina sletten (Roms køkkenhave).

Kontaktoplysninger
Cori-rom Via della Repubblica 18 04010 Cori LT Italien
(+45) 20 23 70 65
madssoegaard@hotmail.com

 

Designet af Standoutmedia